Om os
SIDEN 1986
Tequila Sunrise slog før første gang dørerne op i 1986, hvilket gør os til Horsens ældste restaurant. Igennem 34 år blev restauranten drevet af spanske Ramon Lopez og Jytte Lopez. I 2020 skiftende restauaranten hænder da parrets søn Daniel Lopez tog over sammen med partneren Katrine Schnohr. Mange nye ting er siden sket hos Tequila Sunrise, men visionen er stadig klar; Vi tilstræber af give vores gæster den autentiske mexicanske oplevelse hele vejen rundt.
GOD MAD LAVES FRA BUNDEN
Mexicansk mad er kendt for sin intense og varierede smag, der kun opnås ved at bruge helt friske råvarer. Hos Tequila Sunrise tilbereder vi alle retter fra bunden. På menukortet er hjemmelavet majschips, salsa og is eksempelvis at finde. Bygget på gamle familieopskrifter som vi holder kært.
RØDDER I MEXICO
Med rødder i Mexico serverer vi retter som tager udgangspunkt i gamle familieopskrifter fra Mexico, vi serverer derfor ikke Tex Mex, men er derimod tro mod det autentiske og originale Mexico. Det gode måltid består for os af en masse tid. Derfor står gryderne med kød og sauce og simrer dagen lang. Maden er velkrydret, men på et niveau hvor alle kan være med - og elsker du særlig stærk mad, har vi her diverse tilvalg og muligheder.
MADSPILD
Vi er stolte over det madspild vi har - vi har nemlig ikke ret meget af det. Vi benytter os af sæsonens råvarer og kombinerer de samme gode friske råvarer i alle retterne på forskellige måder. Et godt gammelt princip som er gået igen i generationerne, og som samtidig lever op til nutidens vision om en grønnere fremtid.